Der findes to slags mindset som vi mennesker kan udvikle. Det ene omfavner problemer som en mulighed for at lære, og det andet undviger problemer, typisk grundet frygten for at fejle.
Prøv at tag hånden så langt op i luften du kan. 🤚 Er den der? Super. Så prøv at tag den lidt længere op. Hvorfor tog du den ikke helt op første gang? Det gjorde du ikke, fordi vi mennesker ikke er vilde med at forlade vores comfort-zone. Ingen udvikler sig inden for deres comfortzone. Skridt nummer ét er derfor, at komme ud af vores comfortzone, hvis vi ønsker at udvikle os og blive dygtigere.
Ifølge professor Carol Dweck fra Stanford University, kan man inddele individer i to grupper, alt efter deres grundlæggende syn på, hvor menneskers evner kommer fra. Folk med et såkaldt fixed mindset mener, at evner er noget vi er født med, og at der ikke rigtig er noget at gøre for at forbedre og udvikle disse. Folk med et growth mindset derimod, mener at evner kan udvikles og trænes, og at “øvelse gør mester”.
Fixed mindset – Evner er statiske
Folk med et fixed mindset mener, at intelligens og evner er statiske. Det er medfødt, og det er spild af tid at forsøge at forbedre og udvikle sig. Derfor er indsats også nyttesløst. De ser feedback som en evaluering af deres manglende færdigheder, frem for konstruktiv kritik. De undgår udfordringer, giver hurtigt op og bliver oftest i deres komfortzone, i frygt for at fejle. De føler sig truet af andres succes, som kan lægge pres på dem, og øge andres forventninger til dem.
De har derfor en større sandsynlighed for at, at deres udvikling stagnerer, og de derfor ikke realiserer deres fulde potentiale.
– Det er i øvrigt ofte dem, der typisk kommer med nedladende kommentarer, og på anden vis skælder ud på Facebook.
Growth mindset – Evner kan udvikles
Folk med et growth mindset mener, at intelligens og evner er noget man løbende udvikler hvis man gør en indsats. De tager ved lære af kritik, og modtager derfor feedback med kyshånd. De omfavner udfordringer, og ser fejl som en mulighed for læring. De udfordrer sig selv, ved at komme ud af deres comfortzone, da de udmærket ved, at det er her muligheden for at udvikle sig findes. De finder inspiration i andres succes, og tænker ligefrem at succes smitter.
De har derfor en større sandsynlighed for at udvikle sig, og blive bedre og dygtigere til det de laver.
– Det er ofte de dygtige erhvervsledere, der har opnået store resultater, og nu inspirerer andre med, at “du kan gøre lige præcis det du sætter dig for”.
Effekten af ordet “endnu”
Carol Dweck giver i et af sine foredrag et konkret eksempel fra sin forskning.
Her fortæller hun om, at sætte en flok 10 årige drenge til at spille to forskellige matematik-spil. De bliver inddelt i to grupper. Den ene gruppe spiller et spil, hvor fokus er om de har svaret rigtigt eller forkert. Svarer de forkert, får de blot beskeden “forkert”. Den anden gruppe spiller til gengæld et spil, hvor der er større fokus på deres vej til læring, altså deres strategi og udvikling undervejs. Pointene blev her kaldt “brain points”. Svarer de forkert, får de beskeden “not yet”.
Den sidstnævnte gruppe drenge, som fik tilbagemeldingen “not yet”, klarede sig markant bedre end den første gruppe, som blot fik at vide, at de havde svaret forkert. Carol Dweck erfarede, at rammerne børnene var omgivet af, havde betydning for, hvilket mindset de benyttede, og derfor hvordan de performede. Det lille ord “endnu” fik drengene til i højere grad at tro på deres egne evner, og de havde derfor større lyst til at fortsætte spillet.
Hvordan får du et growth mindset?
Opdelingen mellem de to mindsets er en smule karikeret. Vi har alle sammen begge mindsets i forskellige situationer. Man kan sagtens have et growth mindset omkring sine evner om sport. Øver man sig mere, så bliver man med al sandsynlighed også væsentligt bedre. Hvorimod man kan have et fixed mindset omkring sine færdigheder i matematik, hvor mange fortæller sig selv, at de bare ikke lige er “matematik-personer”, så det bliver de nok aldrig gode til. Det hele starter dog oppe i hjernen.
“Uanset om du tror du kan eller ej, så har du sandsynligvis ret”
– Henry Ford
Skridt nummer ét er, at læg mærke til når du er i et fixed mindset.
Skridt nummer to er, at fokusere på noget andet du er dygtig til, og mindes at der også var engang, hvor du ikke havde prøvet det før, og derfor ikke var specielt god. Det kræver træning og hårdt arbejde, uanset hvilken disciplin du ønsker at mestre.
Hyld derfor forsøget, fejlene og processen. Ved at gøre dette, lærer man egenskaben “at lære”. Læs det igen.
At fejle er en del af at lære. Giver man tingene et seriøst forsøg, er der ingen grund til at frygte, at nogen griner.
Bliver du overvundet af frustration når du sætter dig for at lære eller gøre noget nyt, og virker det hele uoverskueligt, så spørg dig selv, om du kan se det næste skridt. Det kan man som ofte. Tag det skridt, og tag så et til, så skal du før eller siden nok komme i mål. 👏
