Forskellige udgaver af FIRE – Coast FIRE, Fat FIRE, Barista FIRE og flere.. 🔥

Da Jakob Fisker i sin tid 2007 udgav sin bog om FIRE – Financial Independence, Retire Early – havde han sikkert ikke forestillet sig, at der efter 15 år skulle komme så mange forskellige udgaver af FIRE. Folk har forskellige opfattelser og forskellige ønsker. I dette indlæg vil jeg introducere dig for en håndfuld forskellige udgaver af begrebet FIRE.

FI/RE: Financial Independence (finansiel uafhængighed) / Retire Early (tidlig pensionering). Finansiel uafhængighed referer til, at man ikke længere er nødsaget til at sælge sin arbejdskraft, for at betale sine udgifter. Tidlig pensionering giver lidt sig selv; at man forlader arbejdsmarkedet og lever af afkast og udbytte af sine investeringer.

Coast FI/RE: Når man har penge nok investeret, til at man ikke længere behøver forøge sin investeringsportefølje yderligere. På dette tidspunkt, kan afkastet af dine investeringer tjene nok til, at du er finansiel uafhængig, ved en ønsket pensionsalder. Herefter behøver du kun at tjene nok til at overleve.
For nogen et mål i sig selv, for andre blot en milepæl. Umiddelbart den lettes opnåelige variant af FIRE.

Barista FI/RE: Her er du nået forbi Coast FIRE, og vælger måske et mindre krævende job, da du ikke længere har brug for ligeså mange penge til at investere for. Du behøver reelt kun nok til at dække dine udgifter, da du er i mål med et spare op. Barista FI/RE er i første omgang også mit eget personlige mål.

Lean FI/RE: Når målet er, at forlade arbejdsmarkedet, og leve en beskeden tilværelse, uden at skeje en hel masse ud.

Fat FI/RE: Når målet er, at forlade arbejdsmarkedet, og have muligheden for at leve en mere ekstravagant livsstil, i modsætning til Lean FIRE. Der skal typisk spares nogen flere penge op, inden man opnår FIRE her, og det tager ofte også en del flere år.

Der findes med garanti flere varianter af FIRE, som jeg ikke har nævnt her. Du er velkommen til at kommentere nedenfor, hvis du mener der er noget jeg har glemt eller undladt 😊

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top