Lifehack – Jeg har købt 20 ens par strømper 🧦

Det kan lyde kedeligt og trivielt, men den er altså god nok. Det er noget af det mest geniale jeg nogensinde har gjort. Du burde virkelig gøre det samme, og her vil jeg fortælle dig hvorfor.

Jeg tror alle kender det, at man finder en ensom strømpe når man lægger tøj sammen. Eller at der er gået hul i den ene strømpe, og så er man jo nødt til at kassere et par strømper, hvor kun den ene egentlig fejler noget. Eller noget der for mig, som familiefar tilsyneladende sker alt for tit. Jeg bader et af børnene, og beholder strømperne på. Den ene strømpe klarer det ikke og bliver våd. Til vask/tørre med begge strømper, og på med et nyt par.
Det er fjollet, og ikke særlig godt, hverken for klima eller for pengepung. Jeg har fundet løsningen!

Det skal være slut med at bruge så lang tid, på at matche farver, størrelser og forskellige mønstre. Nu skal det være nemt.

  • Mister du en strømpe i vaskemaskinen eller tørretumbleren, behøver den ikke ligge et sted helt alene, indtil du finder dens makker. Når alle par strømper er ens, er det ligegyldigt om der er 10 eller 10½ par i skuffen.
  • Går der hul i en strømpe, så smider du den ene strømpe ud. Ikke dens makker.
  • Bliver en strømpe beskidt eller våd i løbet af dagene, så skifter du igen kun den ene strømpe.
  • Du sparer – efter min erfaring – en frygtelig masse tid, når du lægger tøj sammen. Alle de sorte strømper i størrelse 42 herhjemme, de tilhører mig. De skal ikke parres med de næsten ligeså store, næsten ligeså sorte strømper, for der findes kun den ene model, i den ene farve. Jeg lægger dem ikke engang sammen mere, I ved, der hvor man putter den ene strømpe ind i den anden. Niks. Jeg lægger samtlige strømper ovenpå hinanden i en stor stak, så det er nemmere at tage dem enkeltvis når jeg skal bruge dem.
  • På den måde fylder de også mindre i min skuffe. 20 par strømper, fylder i bredden kun cirka det samme som en enkelt strømpe. De “peger” selvfølgelig samme vej. Det er vanvittigt pladsbesparende.
  • Du sparer penge. Ikke alene fordi et par holder længere når du kan nøjes med et smide en enkelt strømpe ud, men også fordi, at når man køber 5-10 par af gangen, så er de oftest billigere.
  • Du sparer tid. Du behøver ikke bruge ret lang tid på at tage en beslutning om, hvilke strømper du skal have på, og dit look bliver mere ensartet.

Jamen er der da slet ingen ulemper spørger du? Nej. Det er er seriøst ren win.

Det er bare at komme i gang. Find de rigtige strømper og få styr på din garderobe.
Personligt blev jeg glad for H&M’s 10-pak strømper – ingen reklame – de kan nemlig fås i størrelse 40-42, i stedet for mange andre modeller, som spænder fra 40 og helt op til 46.

Bevares, ud over 20 par lange sorte strømper, så har jeg også lange hvide, og ankelsokker i sort og i hvid. Det er altså 4 slags strømper, i mod tidligere nærmere 40, når man lægger samtlige modeller, størrelser, mønstre osv. sammen.

Jeg er sikker på, at du bliver ligeså glad for dette lifehack som jeg er blevet.

Falder du over strømpen over alle strømper, så smid en kommentar nedenfor.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top