Månedsopdatering #16 – November 2023 ⚫

November er forbi og det er blevet tid til endnu en månedsopdatering fra Finansgåsen. Nærværende indlæg skriver jeg efter min sidste arbejdsdag inden 8 ugers barsel. Sikken en fantastisk følelse.

Det er en herlig tid vi går ind i. Julen. Jeg glæder mig til at have fri hele december, sammen med den mindste gås.

Tilbage til november. Formuen fik sig én over nakken i oktober, men alt er genvundet – og mere til!

Inden årets sidste måned, rammer formuen atter all time high. 🚀

💰 Indtægter: 22.513 kr.
💳 Udgifter: 16.500 kr.
💹 Portefølje: 344.316 kr. (+18.293 kr.)
💵 Kontanter: 97.905 kr. (-14.257 kr.)
🪙 Pension: 1.054.300 kr. (+60.031 kr.)
🏠 Friværdi: 462.957 kr.
💎 Formue: 1.959.082 kr. (+64.067 kr.)

I oktober oplevede jeg det største fald i formuen på én enkelt måned i år. Minus 30.000 kr. det gjorde ondt.
I november kom den største stigning i formuen i år, kun overgået af juni, hvor formuen steg 64.174 kr. Det er helt vildt. Det viser meget godt vigtigheden i, at fastholde sin strategi, og holde fast, selvom man oplever fald. Det går op og ned.

Lad os så dykke ned i tallene.


Indtægter

Består alene af løn i denne måned.

Medarbejderaktier påvirker fortsat min nettoudbetaling, men hvad kan man forvente af en nedgang i sin bruttoløn på 5.558 kr. om måneden. Der bliver lagt til side, og de frigives til november 2024.

Udgifter

Jeg benytter stadig blot min budgetoverførsel. Det er klart, at jeg har løbende variable udgifter til brændstof og andet forbrug, men disse udelader jeg min månedsopdatering.
Som en familie på 4, med to børn, er der rigtig mange løbende udgifter. Der kommer også på et tidspunkt en ekstra udgift til institution. Det tager vi som det kommer.

November har været grim for kontantbeholdningen. Min gamle iPhone 12 Mini blev træt, og blev skiftet ud med en iPhone 15 Pro. Var det nødvendigt med den nyeste? Lidt. Jeg brugte lang tid på at researche, og udfaldet blev som udfaldet blev. Dyrt. Men hold op hvor er den lækker! Målet er at den skal holde i fem år.
Snart værre var dog, at da jeg kom hjem med sådan en ny og fin telefon, så blev Fru Finansgås’ iPhone 11 pludselig også træt. Det gik delvist også ud over min kontantbeholdning…

Det har lige været Black Friday. Ja i dag varer den slags gerne hele november, og ikke bare en enkelt dag. Jeg har ikke købt andet end en ny iPhone – hvilket også er rigeligt – til gengæld har jeg fikset 90 % af julegaverne. 🎁 Det gør jeg hvert år, så det ikke bliver et uoverskueligt projekt i slutningen af december. Så får modtagerne også bare lidt mere for pengene, hvis ellers man finder et godt tilbud. Det har ligeledes bidraget negativt til kontantbeholdningen, men den skal nok blive fyldt op på sigt.

Med delvis fællesøkonomi sparer vi også op sammen på en fællesopsparing. Dette påvirker naturligvis, hvor meget jeg kan opspare og investere selv. Da fru Finansgås starter i arbejde på mandag, og har brugt 3 ugers ferie i slutningen af sin barsel, har hun fået både dagpenge og løn. Det hjælper meget, i forhold til blot barselsdagpenge.
I november har vi hver overført 3.000 kr. til fællesopsparingen.

Den skarpe vil hurtigt kunne beregne, at mit eget rådighedsbeløb, (en normal måned uden bonus eller feriepenge) er relativt lavt. Det er dog rigeligt for mig, og jeg formår endda at spare om end en smule op. Jeg har automatiseret min økonomi, så månedsopsparingen kører uden at jeg skal forholde mig til den, og det samme med ordningen for medarbejderaktier. På den måde får jeg lagt penge til side, uden at jeg behøver gøre nogen større indsats for det. Det virker for mig. Min månedsopsparing, medarbejderaktier, indbetaling til pension og afvikling af gæld, udgør samlet over 12.000 bruttokroner hver måned, hvilket også gerne skulle blive til penge på den lange bane. Følg med i en kommende månedsopdatering.

Portefølje

Finansgåsens portefølje hos Saxo151.693 kr.
Aktiesparekonto Fru Finansgås105.972 kr.
Månedsopsparing Nordnet17.031 kr.
Medarbejderaktier 202359.616 kr.
Medarbejderaktier 202410.004 kr.
I alt344.316 kr.
Kontanter (primært Santander)97.509 kr.

Hvilke fonde og enkeltaktier min portefølje består af, kan du læse her.

Medarbejderaktier 2024 stiger med samme beløb hver måned, og frigives som nævnt til november 2024.
Medarbejderaktier 2023 er derimod frigivet og derfor afhængige af kursen.

På månedsopsparingen indsætter jeg 1.000 kr. hver måned, og har gjort siden jeg startede Finansgåsen.dk.
Reklame: Du kan starte din egen månedsopsparing hos Nordnet 💰

Stantander satte i oktober indlånsrenten op til 2,75 %. Det er slet ikke så dårligt. Uden binding naturligvis. Man kan dog vælge at binde pengene og få en højere rente. Det fandt jeg først ud af i september, så da oprettede jeg det de kalder Opsparing 6, (ikke reklame) hvor man fik 3 % i rente, for at binde minimum 25.000 kr. i 6 måneder. Det var oplagt, så det har jeg gjort. De udløber så til marts.

I november blev der ikke tilføjet aktier til porteføljen.

Udviklingen i porteføljen ser således ud:

Månedsopdatering - Porteføljens udvikling

Stiger pænt i november, sammen med resten af markedet. Det er ganske fornuftigt. Nyt all time high.

Pension

Jyske Bank35.200 kr.
Nykredit17.100 kr.
PFA655.000 kr.
Nordea 347.000 kr.
I alt1.054.300 kr.

Udvikling af pensionsopsparingen ser således ud:

Månedsopdatering - Pensionens udvikling

Pensionen kommer tilbage over 1.000.000 kr. og rammer all time high. Det er vildt, hvor meget det kan rykke på én enkelt måned.

Formuens udvikling

Min samlede formue har udviklet sig således:

Månedsopdatering - Pensionens udvikling

Formuen stiger ganske pænt i november, alene båret af stigningen på aktiemarkedet. Kontantbeholdning falder ganske pænt, og der er ikke afviklet nogen gæld. Vi rammer igen all time high, og grafen er ganske pæn. Det kunne være sjovt at slutte 2023, med en samlet formue over 2.000.000 kr., som er et delmål på vejen, men lad os nu se.

Jeg havde et mål i 2023 om at ramme en samlet formue på 1.900.000 kr. Det er en stigning på lige knap 250.000 kr. fra december 2022.

Jeg ramte første gang målet i juli måned. Nedgangen i oktober gjorde, at jeg kom tilbage under målet, mens stigningen i november igen gør, at jeg er i mål. Faktisk 59.000 kr. forbi mål. Hvis ikke markedet vælter i december, så satser jeg bestemt på at nå mit mål.

I november blev der ikke lagt nye indlæg op på Finansgåsen. Nu må vi se, hvad 8 ugers barsel gør. Enten kommer der flere indlæg. Ellers gør der ikke. Det lyder som en 50/50.

Således månedsopdatering for november. Tak fordi du læste med. Du er velkommen til at kommentere nedenfor.

Reklame
📈 Nordnet – Kom i gang med at investere med Månedsopsparing
🏡 Findforsikring – Sammenlign 3 tilbud og spar penge
🏦 Mybanker – Betaler du for meget for dit boliglån?
📞 CBB Mobil – Spar penge på dit mobilabonnement
🌐 Dansk Bolignet – Billigt internet, hvor du kan bruge din egen router!
📖 BookBeat – Lyt gratis 60 dage til lydbøger
🚗 Undo – Få en billig bilforsikring og 1. måned gratis med min rabatkode!

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top