Månedsopdatering #18 – Januar 2024 🧊

Januar er forbi og det er blevet tid til endnu en månedsopdatering fra Finansgåsen. 2024 er skudt i gang på fornuftig vis.

Jeg er startet på arbejde igen, og sikken en omvæltning. To små gæs der skal afleveres i institution, og hentes igen efter fyraften. Tilbage i hamsterhjulet.

Formuen stiger pænt i januar.

💰 Indtægter: 35.976 kr.
💹 Portefølje: 370.741 kr. (+10.314 kr.)
💵 Kontanter: 118.954 kr. (+17.283 kr.)
🪙 Pension: 1.106.200 kr. (+36.400 kr.)
🏠 Friværdi: 468.836 kr.
💎 Formue: 2.064.731 kr. (+63.997 kr.)

Igen rammer vi all time high hele vejen rundt. 🚀 2024 fortsætter af samme takter som 2023 sluttede efter.

Jeg fik en pæn bonus udbetalt for Q4 sidste år. Det luner ganske meget.

Lad os så dykke ned i tallene – som jeg i denne månedsopdatering vil sammenligne med december 2022.

Indtægter

Består alene af løn. Med en pæn bonus som nævnt. Det giver blod på tanden til at give den gas i Q1 i år. Sådan en lønseddel kunne være fed at have hver måned, men så skal jeg nu nok have fundet mig et andet erhverv. Det kan som også være det ender sådan, hvem ved.

Medarbejderaktier påvirker fortsat min nettoudbetaling, men hvad kan man forvente af en nedgang i sin bruttoløn på 5.558 kr. om måneden. De bliver lagt til side, og de frigives til november 2024.

Portefølje

Finansgåsens portefølje hos Saxo162.083 kr.
Aktiesparekonto Fru Finansgås112.599 kr.
Månedsopsparing Nordnet19.717 kr.
Medarbejderaktier 202356.333 kr.
Medarbejderaktier 202420.009 kr.
I alt 370.741 kr.
+ Kontanter (primært Santander)118.954 kr.

Hvilke fonde og enkeltaktier min portefølje består af, kan du læse her.

Medarbejderaktier 2024 stiger med samme beløb hver måned, og frigives som nævnt til november 2024.
Medarbejderaktier 2023 er derimod frigivet og derfor afhængige af kursen.

På månedsopsparingen indsætter jeg 1.000 kr. hver måned, og har gjort siden jeg startede Finansgåsen.dk.
Reklame: Du kan starte din egen månedsopsparing hos Nordnet 💰

Stantander satte i oktober indlånsrenten op til 2,75 %. Det er slet ikke så dårligt. Uden binding naturligvis. Man kan dog vælge at binde pengene og få en højere rente. Det fandt jeg først ud af i september, så da oprettede jeg det de kalder Opsparing 6, (ikke reklame) hvor man fik 3 % i rente, for at binde minimum 25.000 kr. i 6 måneder. Det var oplagt, så det har jeg gjort. De udløber så til marts.

I januar blev der ikke tilføjet aktier til porteføljen, ud over medarbejderaktier.

Udviklingen i porteføljen ser således ud:

Månedsopdatering - Porteføljens udvikling

Den stiger pænt i januar, og fortsætter dermed den fine udvikling.

Selvom jeg meget sjældent tilføjet andet end månedsopsparingen og medarbejderaktier, så stiger porteføljen pænt. Markedet har været god ved mig i 2023, og er det også her i starten af 2024. Når der kommer mere likviditet, vil jeg gerne til at investere noget mere.

Det håber jeg at kunne fortælle mere om, i en senere månedsopdatering.

Pension

Jyske Bank31.400 kr.
Nykredit18.800 kr.
PFA693.000 kr.
Nordea 363.000 kr.
I alt1.106.200 kr.

Udvikling af pensionsopsparingen ser således ud:

Månedsopdatering - Pensionens udvikling

Fortsat en flot tendens. En stigning på 36.000 kr. i januar. Min bonus var også pensionsgivende, så det hjælper også på det.

Formuens udvikling

Min samlede formue har udviklet sig således:

Månedsopdatering - Formuens udvikling

Fin stigning på 64.000 kr. på en enkelt måned. Det kan jeg kun være ganske tilfreds med.
Det er mere end 350.000 kr. på et enkelt år

Jeg har igen i år, et mål om at min samlede formue skal stige 250.000 kr.

Vi er godt på vej her i årets første måned.

Således månedsopdatering for januar. 2024 er skudt i gang på fornuftig vis.

Hav det dejligt.

Tak fordi du læste med. Du er velkommen til at kommentere nedenfor.

Reklame
💪 Myprotein – Få 45 % rabat på din første ordre ved køb over 400 kr. – Brug koden SIMON-RC2X
📈 Nordnet – Kom i gang med at investere med Månedsopsparing
🏡 Findforsikring – Sammenlign 3 tilbud og spar penge
🏦 Mybanker – Betaler du for meget for dit boliglån?
📞 CBB Mobil – Spar penge på dit mobilabonnement
🌐 Dansk Bolignet – Billigt internet, hvor du kan bruge din egen router!
📖 BookBeat – Lyt gratis 45 dage til lydbøger
🚗 Undo – Få en billig bilforsikring og 1. måned gratis med min rabatkode!

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top