Hvad der er sparet, det er tjent siger et gammelt ordsprog. Men det er bedre endnu! For det der er tjent skal der betales skat af, men det skal der ikke af det der er sparet. Her kommer 10 fantastiske sparetips, i en ikke-prioriteret rĂŠkkefĂžlge.
1. FĂ„ lagt et budget â omgĂ„ende!
Hvis ikke du allerede har et budget, sĂ„ se at fĂ„ lavet et. Det tager ikke mange minutter, og sĂ„ fĂ„r du det fulde overblik over, hvor dine faste udgifter forsvinder hen. Uden det forkromede overblik, dur helten ikâ. Det har jeg altid sagt.
NÄr du sÄ har fÄet lavet dit budget, sÄ fÄ det tjekket igennem og se, om du betaler til noget du enten ikke bruger, eller som du sagtens kunne undvÊre. Behold de abonnementer du bruger, om som gÞr dig glad og giver vÊrdi. FÄ opsagt resten. Det gÊlder sÄvel streamingtjenester, fitness, magasiner eller aviser. Er det nÞdvendigt med bÄde HBO, Netflix, Disney+ og Amazon Prime? FÄr du overhovedet brugt dem alle i lÞbet af en mÄned? Hvad med den store TV-pakke? Kan den undvÊres eller findes der en mindre?
Er der et billigere alternativ til din fagforening og A-kasse? FinansgÄsen anbefaler FTF-A.
Din timelĂžn kan vĂŠre ret hĂžj ved denne Ăžvelse. Det tager ikke frygtelig lang tid, og der kan vĂŠre mange penge at spare.
Husk, at dit mobilabonnement ogsĂ„ er en tilbagevendende udgift. Det kan vĂŠre du kan finde en billigere lĂžsning, som passer bedre til dine behov? FinansgĂ„sen anbefaler CBB đ±
2. KĂžb brugt â og kun det du har rĂ„d til
KÞb brugt, og kun det du har rÄd til at betale kontant. Det gÊlder bÄde bilen, den nyeste iPhone, iPad, computer eller TV. Har du ikke rÄd til at kÞbe det kontant, sÄ har du ikke rÄd til at kÞbe det. Spar op i stedet, det er langt billigere. Mange ting kan man spare en formue pÄ at kÞbe brugt, enten pÄ DBA eller pÄ Facebook Marketplace. Husk pÄ, at nÄr du kÞber noget, og har ejet det i et Är eller to, sÄ er det formodentligt akkurat ligesÄ brugt, som hvis du kÞber et tilsvarende produkt pÄ samme alder af en anden. Ofte er ting ikke nÞdvendigvis ret meget mere slidt, om de er 2, 3 eller 4 Är gamle, naturligvis afhÊngig af hvad vi taler om. Kan du ikke finde varen brugt, sÄ benyt Pricerunner, og isÊr deres prishistorik, hvor du kan se, hvad varen tidligere har kostet.
Et ekstra rÄd er, at selvom du kÞbte de der fede nye sneaks, der var sat ned fra 1.000 kr. til 600 kr., sÄ har du ikke sparet 400 kr. Du har nu engang stadig brugt 600 kr.
Det gĂŠlder uanset hvad i alverden du kĂžber pĂ„ tilbud. Det samme med âkĂžb 3, betal for 2â. Overvej om du overhovedet har brug for 3? Kan du nĂžjes med 1? Eller endnu billigere, kan du helt undvĂŠre? Lad vĂŠre at kĂžb, blot fordi det tingene er pĂ„ tilbud.
3. Lav madplan
Det kan lyde kedeligt, men det er en fantastisk ting nÄr det bare kÞrer! Herhjemme bor vi nÊrmest lige op Rema 1000, sÄ vi kigger kun én tilbudsavis igennem, og laver madplan ud fra den. Vi sparer for det fÞrste rigtig mange penge ved at handle tilbudsvarer, for slet ikke at tale om den tid vi sparer og de frustrationer vi slipper for.
Der er ikke noget vÊrre end at stÄ i en dagligvarebutik efter arbejdstid, men hundredsvis af andre sultne mennesker, og endnu engang skal til at opfinde den dybe tallerken. Der er idéerne ofte bare bedre, nÄr man sidder derhjemme ved kÞkkenbordet, drikker en kop kaffe, og ser hvilke spÊndende varer der er pÄ tilbud.
Vi handler hver sÞndag, og oftest kun den ene gang pÄ en uge, med mindre vi er rendt tÞr for mÊlk. NÄr vi handler, sÞrger vi for kun at kÞbe det der stÄr pÄ listen, og undgÄ alverdens impulskÞb. Bevares, vi er ikke hellige, og der kommer da ogsÄ snacks ned i vognen. Til gengÊld er det kun én gang om ugen, og ikke hver/hver anden dag.
Jeg tĂŠnker ikke at jeg behĂžver at nĂŠvne take-away, men nu gjorde jeg det alligevel. SkĂŠr det vĂŠk eller skĂŠr ned. Det er simpelthen for dyrt i lĂŠngden.
Et lille ekstratip er en ugentlig rugbrÞdsdag. Det kan faktisk lade sig gÞre at lave det tilpas spÊndende. Man skal nok blive mÊt, og sÄ er det altsÄ bare hurtigt.
4. Forsikringer
FÄ tjekket dine forsikringer igennem. Her er tit rigtig mange penge at spare. Overvej ogsÄ, om de alle sammen er nÞdvendige. TillÊgsforsikringer som udvidet elektronik pÄ indboforsikringen, kan fÞles rar at have, men overvej hvad den koster dig hvert Är, og hvor hÞj en selvrisiko du skal betale, sÄfremt du gÞr brug af forsikringen. Hvis ellers du passer pÄ dine ting, sÄ kan det sjÊldent betale sig i det lange lÞb. Overvej ogsÄ, om du kan acceptere en hÞjere selvrisiko pÄ nogen af forsikringerne, for at sÊnke forsikringsprÊmien.
FinansgÄsen anbefaler at bruge Findforsikring, hvor man indhenter 3 tilbud, som man kan sammenligne, og vÊlge det billigste og/eller dér hvor mavefornemmelsen er bedst.
VÊr dog opmÊrksom pÄ, at det ikke altid er billigst at samle alle forsikringerne i samme selskab. Det har jeg tidligere skrevet et indlÊg om.
5. SĂŠlg ud af det du ikke bruger
Den hĂžrer muligvis mere til under âtjen pengeâ end âspar pengeâ. Men det gode er, at nĂ„r fĂžrst du lige har solgt den slagboremaskine du aldrig rigtig fik brugt, sĂ„ ligger det frisk i hukommelsen, at du hverken Ăžnsker dig en ny, eller gĂ„r ned og kĂžber en. Det du tjener pĂ„ den kan du eksempelvis investere. đ
Alt det du har liggende derhjemme, hvor du tĂŠnker âmĂ„ske kommer jeg til at skulle bruge denne en dagâ, tag at fĂ„ det solgt. Har du ikke brugt en genstand inden for det seneste Ă„r, sĂ„ er sandsynligheden for at du kommer til at bruge den, ganske lille.
I dag kan man sÊlge nÊrmest alt, pÄ DBA eller Facebook Marketplace. SÄ lÊnge standen er fornuftig, sÄ er der typisk altid én et sted derude, som godt kan bruge den genstand du ikke lÊngere fÄr brugt. Start med at tjekke loft og kÊlder for skrammel. Tjek derefter inderst i skabene.
Et tip jeg selv bruger med mine skjorter er, at hvert Ă„r efter nytĂ„r, sĂ„ vender jeg bĂžjlerne omvendt inde i skabet. SĂ„ i stedet for at sĂŠtte skjorten pĂ„ bĂžjlen ind som normalt, hvor bĂžjlens âkrogâ ligesom peger ind mod skabets bagside, sĂ„ sĂŠtter jeg den ind, sĂ„ bĂžjlens âkrogâ peger ud mod mig selv. NĂ„r sĂ„ jeg har brugt en skjorte og den vĂŠret til vask, sĂ„ sĂŠtter jeg den ind pĂ„ normal vis igen. NĂ„r Ă„ret sĂ„ er omme, sĂ„ kan jeg se, om der er nogen skjorter jeg i lĂžbet af et Ă„r ikke har brugt, og sĂ„ bliver de enten forsĂžgt solgt, eller ryger til genbrug.
6. Spar penge pÄ dine variable udgifter
Nedbring dine variable udgifter. De variable udgifter er dem der varierer fra mÄned til mÄned. De dÊkker blandt andet over fornÞjelser, mad, tÞj, ferie og brÊndstof. Der er potentiale for at spare mange penge, ved at efterlade dankortet i lommen.
NÄr der er noget jeg godt kunne tÊnke mig, sÄ har jeg et notat pÄ min telefon, jeg skriver det ind i. En god gammeldags Þnskeseddel. Det har flere fordele at opdatere den flere gange om Äret. Jeg har altid noget jeg Þnsker mig til fÞdselsdag eller jul. Ofte nÄr jeg kigger den igennem, sÄ tÊnker jeg for mig selv, at det alligevel var godt jeg ikke bare kÞbte den der fede gadget jeg faldt over i sin tid. For nu har jeg fundet en jeg bedre kan lide, eller der er kommet en version der kan endnu mere, eller jeg har mistet interessen.
7. Afmeld nyhedsmails og reklamer
NÄr du eksponeres overfor mange forskellige tilbud og reklamer, fristes du oftere. Reducerer du din eksponering, sÄ nedsÊtter du alt andet lige dit forbrug, og sparer penge.
Her tÞr jeg ikke tÊnke pÄ, hvor mange penge jeg selv har sparet. Da jeg var yngre og ingen bÞrn havde, brugte jeg meget af min tid pÄ at trÊne. Jeg modtog mails fra flere forskellige hjemmesider der solgte kosttilskud, som proteinpulver, kreatin, protein-pandekager og alverdens ting. Hver eneste uge var det noget nyt der var urimelig billigt, sÄ det mÄtte jeg ikke gÄ glip af. Det har sparet mig en mindre formue, at melde stort set alle nyhedsmails fra, og du kan gÞre kunsten efter.
Ă bn en nyhedsmail, gĂ„ ned i bunden og klik âunsubscribe/afmeldâ. KĂžb i stedet de ting du virkelig mangler, frem for at blive fristet af noget, du nemt kunne leve uden. Ikke nok med at du sparer penge, sĂ„ er det ogsĂ„ bare helt fantastisk med en indbakke der ikke drukner i ligegyldige reklamer.
Det samme gĂŠlder de fysiske reklamer. Herhjemme er vi vanvittigt glade for Reklamer Nej Tak+. Her kan du selv vĂŠlge prĂŠcis hvilke reklamer, du Ăžnsker der skal komme i din postkasse. Det er bĂ„de godt for din pengepung og for miljĂžet. đČ
8. SÊnk à OP pÄ din pensionsopsparing
Dette punkt er muligvis kedeligt for nogen, men jeg lover dig, at det nok er her, du kan tjene suverÊnt mest pÄ den lange bane.
En pensionsopsparing bliver for mange, den stÞrste investering, de nogensinde kommer til at foretage sig. Mange ved det bare ikke. Forskellen mellem en hÞj og en lav udgift til ens pensionsopsparing har en kÊmpe betydning for, hvor meget af det man sparer op, man egentlig fÄr lov at beholde, den dag man skal begynde at bruge af pengene. Nedenfor kommer et eksempel.
To brÞdre med samme jobfunktion og samme lÞn, har en pensionsopsparing pÄ 1 mio. kr. De fÄr i gennemsnit et afkast pÄ 5 %. om Äret.
Den ene bror har en Ă
OP pÄ 0,5 % pÄ sin pensionsopsparing. Den anden brors ligger pÄ 1 %.
Broderen med en Ă
OP pÄ 0,5 % vil efter 30 Är have en formue pÄ 3,7 mio. kr.
Broderen med en Ă
OP pÄ 1 %, vil efter 30 Är have en formue pÄ 3,2 mio. kr.
Der er altsÄ en en halv million kr. til forskel. Det er vÊrd at tÊnke over!
FÄ et overblik over din pension, hvis ikke du allerede har det. Hent din pensionsinfo-rapport, pÄ www.pensionsinfo.dk.
Mange pensionsselskaber tilbyder, at man selv kan udvĂŠlge nogle billige indexfonde, frem for at lade dem gĂžre det.
9. Betal dig selv fĂžrst
I mange Är gik der lÞn ind pÄ min konto. SÄ overfÞrte jeg penge til mit budget, kÞbte mad, gik i byen, kÞbte tÞj osv. nÄr mÄneden sÄ var slut, sÄ kiggede jeg pÄ, hvor meget der var tilbage. Der var min opsparing.
I dag har jeg et helt andet mindset omkring min opsparing.
Alle de penge jeg har gĂ„et og betalt regninger for, og brugt pĂ„ tant og fjas, er penge jeg selv er âgĂ„et glipâ af, fĂžler jeg.
I dag betaler jeg mig selv fÞrst. SÄ snart jeg fÄr lÞn, sÄ overvejer jeg, hvor mange penge jeg vil beholde, og typisk investerer jeg disse. Det er mine penge. De gÄr ikke til andre end mig. De penge har jeg fortjent. Det er penge jeg prioriterer, og det er dem der pÄ sigt skal Êndre mit liv.
Du kan gÞre det samme. En automatisk overfÞrsel af et fast belÞb er en mulighed. PÄ den mÄde prioriterer du, at det belÞb skal gÄ til dig selv, og til at Þge din formue. Du bliver heller ikke fristet af, at bruge pengene pÄ noget andet.
10. PrĂžv kĂžbestop
Det er ret oplagt, men hvis du fortĂŠller dig selv, at de ting du i dag har i dit liv, er ânokâ, sĂ„ behĂžver du faktisk ikke kĂžbe mere, bortset fra mad og andre nĂždvendigheder.
Man finder en kÊmpe ro i, ikke at fÞle man gÄr glip af noget, hvis ikke man har sit dankort oppe af lommen.
Et kĂžbestop behĂžver ikke vare for evigt. Det kan vĂŠre en tidsbegrĂŠnset periode. Det er en sjov Ăžvelse, og det giver stof til eftertanke, mens man samtidig sparer en masse penge. Det ĂŠndrer ogsĂ„ ens mindset, sĂ„ man â kĂžbestop eller ej â tĂŠnker mere over, om de ting man kĂžber, reelt skaber vĂŠrdi i ens liv.
Og apropos at spare en masse penge. Er du nĂ„et helt hertil, hĂ„ber jeg at du har kunnet bruge nogen af punkterne, til selv at spare nogen penge. Penge du har vĂŠret vant til at undvĂŠre. Hvad skal de penge bruges til? đ”
Det var jo oplagt, hvis ikke du allerede er i gang, at begynde at investere. Du kan nemt komme i gang, med en mĂ„nedsopsparing hos Nordnet đ
âHvis ikke du tjener penge mens du sover, kommer du til at arbejde til du dĂžrâ
â Warren Buffet
Tak fordi du lĂŠste med. Kommenter endelig under indlĂŠgget.