Månedsopdatering #14 – September 2023 ☔

September er forbi og det er blevet tid til endnu en månedsopdatering fra Finansgåsen.
Det bliver mørkere såvel om morgenen som om aftenen. Om to måneder er det december, som for mig i år bliver ganske speciel. Jeg skal nemlig på barsel med den mindste gås. Det skal blive så godt. Tilbage til september, som har været ganske stille. Hverdagens trummerum.

På den økonomiske side har det også været lidt stille. Det er måske lige dramatisk nok at sige, at mørket også har fundet vej til min økonomi. For første gang i år falder formuen dog. Nu er vi så også 9 måneder inde i året, mens faldet heldigvis samlet set har været beskedent.

💰 Indtægter: 23.065 kr.
💳 Udgifter: 16.500 kr.
💹 Portefølje: 315.362 kr. (+373 kr.)
💵 Kontanter: 124.217 kr. (+1.233 kr.)
🪙 Pension: 1.022.500 kr. (-9.600 kr.)
🏠 Friværdi: 462.957 kr. (+5.861 kr.)
💎 Formue: 1.925.036 kr. (-2.133 kr.)

Et minimalt fald i formuen er naturligvis ærgerligt, især i betragtning af, at der tilføres i omegnen af 12.000 kr. til den samlede formue hver måned, fordelt på pension, månedsopsparing, medarbejderaktier og løbende afdrag på gæld. 2023 har dog stadig været et formidabelt år, så jeg kan ikke tillade mig at være skuffet.

Lad os så dykke ned i tallene.

Indtægter

Består af løn og en lille indkomst fra min side-hustle.

Bruttolønsordningen med medarbejderaktier kører fortsat, og det kan stadig mærkes på lønsedlen. Nu er der dog kun en måned tilbage til november, hvor aktierne frigives. Hvad der så skal ske med dem, har jeg endnu ikke taget stilling til. Mon ikke jeg blot beholder dem, lukker øjnene og ser hvad der sker. Eller!
Jeg spekulerer noget i at skatteoptimere, ved at sælge dem ved udgangen af 2023, og evt. tilbagekøbe dem igen, for samme beløb, dog minus skatten. Jeg beskattes af den samlede værdi, og ikke kun avancen, så SKAT er bestemt væsentligt, hvis jeg skal holde mig inden for progressionsgrænsen. 🤓
Mere herom, i en senere månedsopdatering – måske allerede næste gang.

Jeg har deadline i starten af oktober, til at beslutte om jeg vil deltage i ordningen igen for det næste år. Det tænker jeg umiddelbart at jeg vil, og formentlig igen med 12,5 % af min løn inklusiv pension. 2024 kommer til at blive stramt, med de høje renter og en ekstra institutionsudgift til januar. Mon ikke det hele ordner sig. Ellers må jeg tære af formuen.

Udgifter

Jeg benytter stadig blot min budgetoverførsel. Det er klart, at jeg har løbende variable udgifter til brændstof og andet forbrug, men disse udelader jeg min månedsopdatering.
Som en familie på 4, med to børn, er der rigtig mange løbende udgifter. Der kommer også på et tidspunkt en ekstra udgift til institution. Det tager vi som det kommer.

Med delvis fællesøkonomi sparer vi også op sammen på en fællesopsparing. Dette påvirker naturligvis, hvor meget jeg kan opspare og investere selv.
I september har vi hver overført 1.000 kr. til fællesopsparingen. Det skyldes, at fru Finansgås får barselsdagpenge i stedet for løn. Jeg holder vores fællesopsparing uden for min formue.

Den skarpe vil hurtigt kunne beregne, at mit eget rådighedsbeløb, (en normal måned uden bonus eller feriepenge) er mindre end 5.000 kr. pr. måned. Det er dog rigeligt for mig, og jeg formår endda at spare om end en smule op. Jeg har automatiseret min økonomi, så månedsopsparingen kører uden at jeg skal forholde mig til den, og det samme med ordningen for medarbejderaktier. På den måde får jeg lagt penge til side, uden at jeg behøver gøre nogen større indsats for det. Det virker for mig. Min månedsopsparing, medarbejderaktier, indbetaling til pension og afvikling af gæld, udgør samlet over 12.000 bruttokroner hver måned, hvilket også gerne skulle blive til penge på den lange bane. Følg med i en kommende månedsopdatering.

Portefølje

Finansgåsens portefølje hos Saxo138.540 kr.
Aktiesparekonto Fru Finansgås104.745 kr.
Månedsopsparing Nordnet14.633 kr.
Medarbejderaktier (frigives november 2023)57.444 kr.
I alt315.362 kr.
Kontanter (primært Santander)124.217 kr.

Hvilke fonde og enkeltaktier min portefølje består af, kan du læse her.

Medarbejderaktierne stiger med samme beløb hver måned, og frigives som nævnt til november 2023.

På månedsopsparingen indsætter jeg 1.000 kr. hver måned.
Reklame: Du kan starte din egen månedsopsparing hos Nordnet 💰

Stantander satte i september indlånsrenten op til 2,35 %. Det er slet ikke så dårligt. Uden binding naturligvis. Man kan dog vælge at binde pengene og få en højere rente. Det har jeg først fundet ud af nu, så jeg har oprettet det de kalder Opsparing 6, (ikke reklame) hvor man får 3 % i rente, for at binde minimum 25.000 kr. i 6 måneder. Det var oplagt, så det har jeg gjort.

I september blev der ikke tilføjet nogen værdipapirer til porteføljen.

Udviklingen i porteføljen ser således ud:

Månedsopdatering - Porteføljens udvikling

Stadig et helt igennem fantastisk 2023.
Jeg er ganske tilfreds med den opadgående kurve. Get rich slow som man siger.

Pension

Jyske Bank40.800 kr.
Nykredit17.700 kr.
PFA638.000 kr.
Nordea 326.000 kr.
I alt1.022.500 kr.

Udvikling af pensionsopsparingen ser således ud:

Månedsopdatering - Pensionens udvikling

Jeg kan ikke være ret meget andet end ganske tilfreds. Med en indbetaling på lidt over 5.000 kr. om måneden, er det vildt at afkastet kan flytte så meget på den samlede opsparing. Fra at være på 826.000 kr. i september 2022, til at ramme 1 mio. kr. mindre end et år efter, det synes jeg er ganske imponerende. Det knækker i august, men fred være med det. Mon ikke det nok skal vende igen. Når nu vi har ramt en million kroner, skal vi helst ikke tilbage under igen.

Formuens udvikling

Min samlede formue har udviklet sig således:

Månedsopdatering - Formuens udvikling

Formuen falder for første gang i år. Det er ganske tilfredsstillende. Stadig overordnet set en stille og rolig opadgående kurve.

Før første gang i år, falder den samlede formue. Den er dog stadig fra 1.639.193 kr. i oktober 2022, til 1.925.036 kr. i september 2023. Det er altså stadig 285.843 kr. på knap et år. Eller ca. 25.000 kr. i snit om måneden. Så meget sparer jeg ikke op. Længe leve et stabilt afkast, og renters rente effekten. 👏

Jeg havde et mål i 2023 om at ramme en samlet formue på 1.900.000 kr. Det er en stigning på lige knap 250.000 kr. fra december 2022.
I september har jeg formået at øge formuen med ca. 272.000 kr. for 2023.

I juli ramte jeg mit mål, efter syv måneder. Jeg har flere gange tidligere nævnt, at jeg synes det var et ambitiøst mål, taget min pensionsindbetaling og opsparingsevne i betragtning. Et fald i markedet vil dog stadig kunne slå mig tilbage under 100 %. Det håber jeg ikke sker, men ingen besidder krystalkuglen. 🔮

I september blev ikke lagt nye indlæg op på Finansgåsen.

Således månedsopdatering for september. Tak fordi du læste med. Du er velkommen til at kommentere nedenfor.

Reklame
📈 Nordnet – Kom i gang med at investere med Månedsopsparing
🏡 Findforsikring – Sammenlign 3 tilbud og spar penge
🏦 Mybanker – Betaler du for meget for dit boliglån?
📞 CBB Mobil – Spar penge på dit mobilabonnement
🌐 Dansk Bolignet – Billigt internet, hvor du kan bruge din egen router!
📖 BookBeat – Lyt gratis 60 dage til lydbøger
🚗 Undo – Få en billig bilforsikring og 1. måned gratis med min rabatkode!

2 kommentarer til “Månedsopdatering #14 – September 2023 ☔”

  1. Tillykke med det fine afkast for i år 🙂

    Måske du har skrevet om det før, men hvad er årsagen til at du har pensioner i 4 forskellige selskaber? Det forekommer mig ikke optimalt? 🙂

    1. Hej Nick 🙂

      Tak skal du have og tak for din kommentar.

      Jeg forstår godt at det kan virke mystisk, så jeg vil gerne forsøge at uddybe.
      I Jyske Bank har jeg en gammel Ratepension. Pengene kommer fra et tidligere ansættelsesforhold. Beløbet var cirka 20.000 kr. dengang, som alligevel var nok til, at jeg ikke ville betale 60 % i afgift, for at få dem ud som frie midler. De blev derfor §41 overført til min daværende bank, Jyske Bank. Pengene investerede jeg 100 % i Genmab aktier, hvor værdien siden er fordoblet. Der indbetales ikke på ordningen, og det koster mig 0 kr. at have den.
      I Nykredit hvor jeg var ansat i et halvt års tid, fik vi lov selv at handle værdipairer for en vis %-del af vores pensionsindbetaling. Kurtagen som ansat var ganske lav, så hver måned når vi indbetalte til pension, så handlede jeg selv forskellige papirer. Ordningen består i dag af småbeløb fordelt på ALK-Abello, D/S Norden, Nordea samt Nykredit Invest Globale Aktier og Nykredit Invest Taktisk Allokering.
      Alene kurtagen for at sælge papirerne igen, samt gebyret for at lægge ordningen sammen med en anden, gør det ugunstigt i min optik. Det koster mig ligeledes 0 kr. af have den. På 6 år har jeg købt nye aktier én gang, fordi udbyttet herfra gjorde, at det gav mening. Der er stadig kontanter nok til at betale den årlige PAL-skat, så jeg slipper for at sælge noget, eller indbetale til den tid.
      I PFA som er den største ordning, får man adgang til noget de kalder “kundekapital”, som er en slags overskudsdeling 🙂 Afkastet i PFA har desuden været sublimt i deres “PFA Indeks Globale Aktier”, som tilmed er billig.
      Jeg betaler ikke omkostninger for at have en passiv ordning stående i PFA.
      Til sidst Nordea, som jeg indbetaler hos gennem min arbejdsgiver. Alt er placeret i en passiv indeksfond til en ÅOP på 0,25 %. Det kan ikke gøres mere fornuftigt.

      Det ville koste mig en del i omkostninger at §41 overføre og sammenlægge de forskellige ordninger, mens jeg ikke synes jeg får noget for den værdi. Jeg kan godt lide min nuværende spredning.
      I et etableret pensionsselskab, får jeg (formentlig) ikke muligheden for at købe enkeltaktier som jeg har nu.

      Det blev et længere skriv Nick, jeg håber det giver mening.
      Jeg vil tillade mig at tjekke din blog ved lejlighed.

      Rigtig god dag.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top